Af senior manager Vicki From Jørgensen, Ernst & Young og manager Sanne Neve, Ernst & Young
Den skattemæssige succession ved gennemførelsen af en grænseoverskridende fusion med ophør af et dansk selskab forudsætter i overensstemmelse med Direktiv 2009/133/EF (fusionsskattedirektivet), at det indskydende (danske) selskabs aktiver og passiver som følge af fusionen knyttes til det modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom i Danmark. For øvrige aktiver og passiver gælder det, at disse anses for afstået til handelsværdien på den skattemæssige fusionsdato. Denne lovregulerede exitbeskatning har hidtil i administrativ praksis været anset for at være i overensstemmelse med EU-retten. Spørgsmålet er dog, om lovgivningen og den administrative praksis kan opretholdes efter Domstolens afgørelse i sag C-371/10, National Grid Indus (SU 2011, 491), hvor det blev fastslået, at nogle lignende exitbeskatningsregler er i strid med EU-retten. Det er derfor blevet yderst relevant at undersøge, hvordan den fremtidige retsstilling for selskaber ved gennemførelsen af en grænseoverskridende fusion må forventes at blive. Dette vil blive gjort i nærværende artikel.